Referat fra rådsmøte for Menota, Reykjavík 21.08.2015

Møtet ble avholdt i Landsbókasafn-Háskólabókasafn (Islands Nasjonal- og Universitetsbibliotek), kennslustofa i 4. etasje, med disse deltakerne:

- Guðvarður M. Gunnlaugsson (GG; Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum)
- Haraldur Bernharðsson (HB; Háskóli Íslands)
- Odd Einar Haugen (OH; Institutt for lingvistiske, litterære og estetiske studier, Universitetet i Bergen)
- Espen Karlsen (EK; Avdeling for fag og forskning, Nasjonalbiblioteket, Oslo)
- Alex Speed Kjeldsen (AK, Nordisk Forskningsuniversitet, Københavns Universitet)
- Kristín Bjarnadóttir (KB; Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum)
- Christian-Emil Ore (CE; Universitetet i Oslo)
- Ida Västerdal (IV; Linnéuniversitetet)
- Ludger Zeevaert (LZ; Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum)

Tidspunkt: 10.00 - 17.00.

Vertskap: Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum.

 

1. Konstituering av møtet

Odd Einar Haugen ble vagt til ordstyrer og Alex Speed Kjeldsen til referent.

Odd Einar Haugen gjorde oppmerksom på at det skulle oppnevnes nye representater til Menotas råd for perioden 1. januar 2016 – 31. desember 2018. Det ble vedtatt at styremedlemmene for hvert land skulle gjennomføre denne oppnevnelsen i løpet av høsten 2015 ved å ta kontakt med de aktuelle institusjonene.

 


2. Referatsaker

Referat fra rådsmøtet i København, 22. august 2014, ble godkjent uten merknader.

 


Sak 3: Statusrapport for nettverket

Rådet har mottatt disse rapportene om virksomheten siden det forrige rådsmøtet (22. august 2014):

 

Danmark

Rapporterne fra Danmark er indsamlet af Alex Speed Kjeldsen, der også er ansvarlig for rapporten fra NFI (herunder ONP). Ansvarlig for rapporten fra DSL er Simon Skovgaard Boeck.

 

Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet

Siden januar har Nordisk Forskningsinstitut fået en ny afdeling i form af det tidligere selvstændige Center for Sprogteknologi. Hvad dette får af betydning for arbejde med direkte relevans for Menota er endnu uklart. Det er imidlertid klart at det nye, samlede institut har betydelig flere kompetencer inden for sprogteknologi, hvilket kan være relevant i relation til Menotas arbejde med automatisk sproglig annotation af middelaldertekster.

1.1. Den Arnamagnæanske Samling

Fra og med efteråret 2015 vil Redaktionskomiteen for de Arnamagnæanske Serier særlig fokusere på udviklingen af den kommende elektroniske serie Editiones Arnamagnæanæ Electronicæ (EAE). Om udgivelsesplanerne, se referat fra sidste årsmøde.

Forskningsprojektet “Stories for all time: The Icelandic fornaldarsögur” er nu afsluttet (jf. referat fra de seneste årsmøder).

Tre håndskrifter er tilgængelige fra projektets hjemmeside (http://fasnl.ku.dk/texts.aspx), nemlig AM 285 4°, Lbs 2319 4° og NKS 1824 b 4°. Yderligere materiale er på vej, og der vil blive arbejdet på visse forbedringer af hjemmesiden i løbet af efteråret 2015. De eksisterende tekster kan vises på flere niveauer, og hver side er linket til digitale faksimiler.

Beeke Stegmanns transskription af udvalgte dele af Reykjabók er afsluttet. Endvidere har Beeke publiceret to kortere Njáls saga fragmenter (AM 162 B fol θ og AM 162 B fol κ) i Menotas tekstarkiv.

Beeke Stegmann har undervist på det i dagsordenen under punkt fem omtalte tekstkodningskursus i Reykjavík.

Alex Speed Kjeldsen har fortsat arbejdet med det i sidste statusrapport omtalte treårige forskningsprojekt om sproget og skriften i de ældste islandske originaldiplomer i islandsk sprogform frem til 1450 (omtrent 330 diplomer, ca. 83.000 ord i løbende tekst). Projektet udløber ved årets udgang.

En ny betaversion af den kommende digitale udgave (jf. referat fra seneste årsmøde), Icelandic Original Charters Online (IOCO), er tilgængelig fra https://dl.dropboxusercontent.com/u/2327395/udgave/index1.html. Udgaven rummer omtrent 10% af det samlede korpus. Den resterende del af korpus vil blive gjort tilgængeligt ved årets udgang.

Endvidere er det ved sidste årsmøde omtalte alternative opmærkningsinterface baseret på Emacs’ org-mode blevet videreudviklet. En demonstration (i tekst- og videoform) af en del af funktionaliteten er tilgængelig fra https://dl.dropboxusercontent.com/u/2327395/menotab/menotab.html.

Alex Speed Kjeldsen har stået for den tekniske bearbejdelse (konvertering m.m.) i relation til Jens Peter Ægidius’ oversættelse af Jóns saga helga som vil blive publiceret på Menotas hjemmeside inden for kort tid (jf. dagsordenens punkt 6).

Annette Lassen har fået midler til oversættelse af samtlige fornaldarsagaer (med undtagelse af Hjálmþés saga ok Ölvis), 30 sagaer og 7 totter. Oversættelserne udkommer i flere bind i perioden 2016-2019 og følger teksten i ét håndskrift, når det er muligt. Som ved oversættelsen af islændingesagaerne vil Annette Lassen fungere som redaktør, og alle oversætterne har god erfaring med oversættelse af oldislandske sagatekster. Oversættelserne vil blive gjort tilgængelige hos Menota, enten løbende som de enkelte bind udkommer, eller når de alle foreligger i 2019.

1.2. Ordbog over det norrøne prosasprog

Arbejdet med at gøre ONP's materiale tilgængeligt på nettet fortsætter. Man bliver formentlig færdig med redigeringen af simplekssubstantiver ved årets udgang, hvorefter simpleksadjektiverne står for tur.

ONP er fortsat bagud med udlægning af materiale som følge af den IT-ansvarliges død i 2014. I løbet af efteråret 2015 vil en ny stor portion artikler imidlertid blive lagt ud på nettet (artikler producerede i 2013 og første halvdel af 2014). Hvis alt går vel, vil det også føre til at sideformer kan vises.

Der er endnu ikke fundet en løsning på det tidligere diskuterede problem omkring den manglende stabilitet i lemmalisten.

 

Det Danske Sprog og Litteraturselskab (DSL)

Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs middelalder- og renæssanceprojekter har en fælles portal: http://middelalderogrenaessance.dk. Portalen omfatter følgende igangværende projekter: Diplomatarium Danicum, Gammeldansk Ordbog, Studér Middelalder på nettet samt det afsluttede projekt Renæssancens Sprog i Danmark. Både Diplomatarium Danicum og Studér Middelalder på nettet bearbejdes for nærværende på selvstændige hjemmesider, der designmæssigt har skilt sig ud fra den overordnede portal: http://diplomatarium.dk http://middelaldertekster.dk/.

2.1. Diplomatarium Danicum

Diplomatarium Danicum har siden sidst digitaliseret arkivet over materiale fra perioden 1413-1450. Tekstmaterialet herfra udgives løbende. Som hidtil er fremgangsmåden for en stor del af materialet, at dokumenterne først offentliggøres med de væsentligste overskrifter (dato, sted, regest og eventuelle trykoplysninger) og offentliggøres; dernæst tilføjes tekst og oversættelse. Desuden har projektet i sensommeren 2015 offentliggjort faksimiler til et udvalg af dokumenter fra Rigsarkivets Ny kronologisk række.

2.3. Middelalderens danske sprog og litteratur formidlet til nutiden

Arbejdet med ordbogs- og tekstdelene i projektet Middelalderens danske sprog og litteratur formidlet til nutiden forløber planmæssigt. Projektperioden er 2013–2015. På Gammeldansk Ordbog (GO) arbejdes fortsat med et at sammenkoble GO's lemmaer til moderne former. På http://middelaldertekster.dk/ er flere nye tekster (gammeldanske og danske latintekster) udlagt i kritiske udgaver. Arbejdet med at lemmatisere teksterne efter GO's norm, og dermed koble teksterne til ordbogen er videreført.

 

Diskusjon om aktiviteten i Danmark

AK kom med en mindre præcisering af af en formulering i statusrapporten fra Danmark. Den er indarbejdet i nærværende referat.

OH spurgte AK om det var korrekt opfattet at lemmalisten er frosset på ortografisk niveau. AK var ikke bekendt med at der var truffet en egentlig beslutning herom, men kunne heller ikke udelukke det. CE efterspurgte igen muligheden for persistant identifiers for de enkelte lemmata. Som nævnt i referatet er der endnu ikke gjort noget ved det pga. den lidt uklare situation omkring IT-administration på ONP. CE tilbød sin hjælp ved udarbejdelse af en løsning af manglen på persistant identifiers.

 

Island

Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum (rapport ved Haraldur Bernharðsson).

1. Håndskriftkatalogisering på www.handrit.is

Arbejdet med handrit.is, den digitale katalogisering og fotografering af håndskrifterne i de tre samlinger, Den Arnamagnæanske samling, Landsbókasafn og Stofnun Árna Magnússonar, forsætter. Antallet katalogiserede håndskrifter er i august 2015 totalt 9.102 (august 2014: 8.544), 1.879 håndskrifter er digitaliseret (august 2014: 1.458) og håndskriftsider som kan vises på Internettet er 427.878 (august 2014: 372.666).

2. Variation i Njáls saga håndskrifter

Forskningsprojektet Variation i Njáls saga (The Variance of Njáls Saga) under ledelse af Svanhildur Óskarsdóttir hos Stofnun Árna Magnússonar fortsætter (jfr. sidste års rapport). Et udvalg Njáls saga håndskrifter og deler af håndskrifter er blevet transkriberet på tre niveauer. Transkriptionerne korrekturlæses nu og kommer til med at blive tilgængelige på nettet.

3. Gullskinna håndskrifterne til Njáls saga

Gullskinna. Postmedieval transmission and reception of a lost medieval parchment-codex er et nyt projektet som ledes af Ludger Zeevaert og er finansieret af det islandske forskningscenter Rannís i 2015-2017. Projektets formål er at undersøge overleveringen af Njals saga i omkring 25 efterreformatoriske papirhåndskrifter. Arbejdet bliver baseret på transskriptioner af 10-15 udvalgte afsnit af sagaen i alle de håndskrifter som formentlig stammer fra håndskriftet Gullskinna. Transskriptionerne bliver lavet i XML ifølge Text Encoding Initiative (TEI). Nogle af teksterne bliver morfologisk analyseret ifølge Menota-standard. Undersøgelsens udgangspunkt bliver en fuldstændig tagged transkription af håndskriftet AM 136 folio, skrevet af Jón Gissurarson, hvis tekst er muligvis tættest på den oprindelige Gullskinna. Transskriptionerne bliver deponeret i Menota tekstbanken for yderligere forskning.

Blandt håndskrifterne er:

AM 470 4to
AM 136 fol
AM 137 fol
AM 163 i fol
Lbs 222 fol
BL Add 4867 fol

4. De middelalderlige håndskrifter af eddadigtene

Projektet, ledet af Haraldur Bernharðsson, har som formål at gøre en elektronisk udgave af de vigtigste middelalderlige håndskrifter af eddadigtene, undtagen Codex Regius (jfr. sidste års rapport). Teksterne, som blev transkriberet på tre niveauer, får nu morfosyntaktisk analyse og lemma for hvert enkelt ord.

5. Workshop i elektronisk transkribering af middelaldertekster

Den 18.–19. maj 2015 holdt Haraldur Bernharðsson, Odd Einar Haugen, Robert Kristof Paulsen og Beeke Stegmann en workshop ved Islands universitet i elektronisk transkribering af nordiske middelaldertekster ifølge Menota standarden (Workshop on the electronic editing of Old Norse texts). Ialt 17 internationale studerende deltog.

 

Diskusjon om aktiviteten på Island

HB præciserede at Njáls saga projektets transskriptioner vil blive leveret til Menota i XML-form, mens de formentlig vil blive publiceret i pdf-form på projektets hjemmeside.

I relation til diskussionen af Gullskinna-projektet var rådet enige om at det vil være oplagt at tillade flere forskellige lemmata for samme ordform (ved brug af attributter), fx et oldislandsk lemma i overensstemmelse med ONPs ortografi ved siden af et moderne islandsk lemma.

OH fremhævede at Menota ser frem til edda-tekster fra såvel Haraldur Bernharðssons projekt som Codex Regius-udgaven.

AK nævnte at han så frem til et frugtbart samarbejde mellem ONP og Orðabók Háskolans i forbindelse med Kristín Bjarnadóttirs og fleres arbejde med udvikling af værktøjer til atumatisk normalisering af løbende tekst.

 

Norge

Rapportene fra Norge er innsamlet av Odd Einar Haugen.

 

Enhet for digital dokumentasjon (EDD), Universitetet i Oslo (rapport ved Christian-Emil Ore)

EDD har i rapporteringsåret drevet vedlikehold av Menota og tilliggende herligheter.

 

Institutt for lingvistiske og nordiske studier (ILN), Universitetet i Oslo (rapport ved Karl G. Johansson)

Som nevnt i tidligere rapporter er de følgende lovhåndskriftene (hovedsaklig fra Menotec-prosjektet) blitt utstyrt med headere:

AM 56 4to
AM 60 4to
AM 78 4to
AM 302 fol
AM 305 fol
DG 8 I
Holm perg 30 4to
Holm perg 34 4to.

Headere er under utarbeidelse for disse andre, mindre håndskriftene og fragmentene fra den eldste norske perioden:

AM 315 e, f, g-k fol
AM 114 a 4to
NRA 81a
AM 655 XI 4to
GKS 1347 4to, fol 62v.

Karl G. Johansson har vært ansvarlig for dette arbeidet.

Holm perg 34 4to er tidligere publisert i arkivet, og i august 2015 ble også DG 8 I publisert. De øvrige lovhåndskriftene er under bearbeidelse i samarbeid mellom Anna Horn, Odd Einar Haugen og Karl G. Johansson.

 

PROIEL (rapport ved Odd Einar Haugen)

PROIEL er en trebank over et titalls eldre språk, utviklet og ledet av Dag T.T. Haug (Universitetet i Oslo). Etter at de syntaktisk annoterte tekstene fra Menotec-prosjektet ble overført til PROIEL-databasen sommeren 2015, omfatter denne trebanken følgende tekster (med et omfang på nærmere 300.000 ord):

1. Gammelnorsk homiliebok (i AM 619 4to, bl. 1r-80v)
2. Den legendariske Óláfs saga ins helga (i Upps DG 8, bl. 70v-110v)
3. Edda (i GKS 2365 4to, bl. 1r-45v)
4. Pamphilus saga (i Upps DG 4-7, bl. 3ra.01-5vb.41)
5. Strengleikar (i Upps DG 4-7, bl. 17va.06-43v)
6. Magnus Lagabøtes landslov og andre lovtekster (i Holm perg 34 4to, bl. 8r-90r)
7. Magnus Lagabøtes landslov (i Upps DG 8, bl. 1r-57r)

PROIEL-banken er tilgjengelig på http://foni.uio.no:3000 og tilbyr både morfologisk og syntaktisk søking. Den syntaktiske annotasjonen er basert på dependensanalyse. Se rapporten nedenfor fra Institutt for lingvistiske, litterære og estetiske studier (UiB) for en innføring i denne analysen for gammelnorsk språk.

INESS-portalen tilbyr også tilgang på de annoterte tekstene i PROIEL, og her er det et enda mer utviklet søkegrensesnitt hvor man kan gjøre avanserte og fleksible kombinasjoner av morfologiske og syntaktiske søk: http://clarino.uib.no/iness.

 

Magnus Lagabøtes landslov 750 år, Universitetene i Bergen og Oslo (rapport ved Odd Einar Haugen)

Dette er et nasjonalt prosjekt, som Jørn Øyrehagen Sunde (prof. i rettshistorie, UiB) og Odd Einar Haugen (prof. i norrøn filologi, UiB) har tatt initiativ til. Fra august 2014 er prosjektet delt i en rettshistorisk del ledet av Jørn Øyrehagen Sunde og en filologisk del ledet av Odd Einar Haugen. Den filologiske delen omfatter et utgivelsesprosjekt, et digitaliseringsprosjekt og et oversettelsesprosjekt: Magnus Lagabøtes landslov 750 år.

Høsten 2014 gikk Helen Frances Leslie-Jakobsen (UiB) for fullt i gang med en oversettelse av landloven til engelsk, mens Børge Nordbø (Nasjonalbiblioteket) i 2015 har gått i gang med en oversettelse til norsk (nynorsk). Den siste oversettelsen vil trolig bli publisert med en parallell tekst på gammelnorsk, basert på transkripsjonen til Anna C. Horn.

 

Institutt for lingvistiske, litterære og estetiske studier, Universitetet i Bergen (rapport ved Odd Einar Haugen)

Odd Einar Haugen og Fartein Th. Øverland publiserte 1. oktober 2014 retningslinjene for morfologisk og syntaktisk annotasjon av Menotec-materialet. De foreligger i to parallelle versjoner, én på norsk (nynorsk) og én på engelsk:

- Retningslinjer for morfologisk og syntaktisk annotasjon av gammalnorsk tekst. BELLS Vol. 4 No. 1
- Guidelines for Morphological and Syntactic Annotation of Old Norwegian Texts BELLS Vol. 4 No. 2.

Odd Einar Haugen og Robert K. Paulsen ledet våren 2015 et kurs for BA- og MA-studenter som resulterte i at studentene kunne publisere en diplomatarisk transkripsjon av Pamphilus saga (fra Upps DG 4-7) i Menota, og deretter en fullstendig morfologisk og syntaktisk annotasjon av teksten i PROIEL-basen. Robert K. Paulsen utarbeidet et PERL-skript som konverterte transkripsjon i Text Only-format til fullverdig XML etter Menotas standard.

Thomas De Ridder har lest korrektur på landsloven i Holm perg 34 4to, og var sommeren 2015 i gang med å lese korrektur på resten av håndskriftet.

 

NLA Høgskolen, Bergen (rapport ved Ingvil Brügger Budal)

Ingvil Brügger Budal (NLA Høgskolen) har publisert ei utgåve av Elíss saga ok Rósamundar i Menota-arkivet (18. august 2015). Utgåva er på diplomatarisk nivå og byggjer på teksten i handskriftet Upps DG 4-7. Teksten kjem også til å bli gjord tilgjengeleg for morfologisk og syntaktisk annotasjon i PROIEL-basen.

 

Universitetsbiblioteket i Bergen (rapport ved Rune Kyrkjebø)

Universitetsbiblioteket i Bergen (UBB) har det siste året arbeidet videre med manuskript- og billedportalen Marcus http://marcus.uib.no. Det er en implementering av åpen programvare, og følger standardene for Linked Open Data. Det vil si at objektene lenkes sammen ved hjelp av RDF-koding (Resource Description Framework, http://www.w3.org/RDF/)

UBB sin manuskriptsamling vil gradvis bli publisert i Marcus (navnet er til ære for bergensfotografen Marcus Selmer). UBB har installert et datalager ("CLARINO Bergen Repository") for lingvistiske data og verktøy, som del av det norske CLARINO-prosjektet og det europeiske CLARIN. Repositoriet har adressen http://repo.clarino.uib.no og skal lanseres i oktober.

UBB fortsetter å styrke støttefunksjonen sin for digitale tekstarkiv, deriblant arbeidet med XML-data og web-relaterte teknologier.

 

Riksarkivet, Oslo (rapport ved Jo Rune Ugulen)

Riksarkivet har ikkje publisert kjeldeutgåver så langt i 2015, men i slutten av august kjem Brita Nyquist si utgåve av Geistlige segl fra Hamar bispedømme. Vonleg kjem også Regesta Norvegica X, utgjeve av Gunnar Pettersen, til å verta publisert i løpet av 2015.

Arnhild Aasen arbeider med Regesta Norvegica XI, som dekker 1430-åra. Tidspunkt for publisering er det for tidleg å seia noko sikkert om.

Jo Rune Ugulen arbeider i hovudsak med Diplomatarium Norvegicum XX, og korpus på 535 brev frå perioden mellom 1056/1063 og 1514, er på plass. Breva er i hovudsak på latin, med nokre på lågtysk, nederlandsk, fransk, engelsk, norrønt og norsk/dansk. Andre gongs kollasjonering av tekstane pågår no.

Ei ny utgåve av Bergens Kalvskinn, ei jordebok frå Bergen bispedømme i frå første helvta av 1300-talet, er i kjømda. Transkripsjon og omsetjing er ferdig, og vi ventar innan kort tid ein siste versjon for korrektur frå setjaren i København. Planen er å senda utgåva til fagfellevurdering i løpet av hausten. Det er rimeleg å venta ei publisering av utgåva i 2016.

Stefka Georgieva Eriksens arbeid med ei ny utgåve av Elíss saga ok Rósamundar, basert på to parallelle handskrifter, DG 4 7 fol (ca. 1270) og Holm Perg 6 4to (ca. 1400-1425), med engelsk omsetjing, har stoppa litt opp av ulike årsaker. Teksten skal gjevast ut diplomatarisk, og skal inngå i serien Norrøne tekster. Tidspunkt for publisering er uavklart.

Arbeidet med kollasjoneringa av Hákonar saga Hákonarsonar er framleis uavklart, og det er ikkje mogleg å seia noko sikkert om framdrifta i høve til utgjevinga. Det vert også arbeidd med å få ferdigstilt band 7 av Norges innskrifter med de yngre runer.

 

Nasjonalbiblioteket, Oslo (rapport ved Espen Karlsen)

Et samarbeidsprosjekt mellom Nasjonalbiblioteket og Det Norske Videnskaps-Akademi har fått tilsagn om forskningsrådsstøtte i fire år for å etablere en tekstbank over norsk middelalderlatin og for å fullføre arbeidet med Dictionary of Norwegian Medieval Latin (Digital corpus and dictionary of Norwegian Medieval Latin). Det vil bli utlyst en fulltidsstilling samt noen kortere engasjementer. Arbeidet ledes av Espen Karlsen.

Espen Karlsen har publisert elektronisk og på papir en utgave med oversettelse av Hartmann Schedels (ca. 1440–1514) beskrivelse av Skandinavia i hans Liber Chronicarum (Nürnberg 1493) (http://septentrio.uit.no/index.php/nordlit/article/view/3173/3042).

I løpet av året siden forrige Menotamøte er følgende middelaldermateriale i Seksjon for privatarkiv (tidligere Håndskriftsamlingen) blitt elektronisk katalogisert og for det meste også digitalisert:

- Pergamentbrev i arkivet etter Magnus Brostrup Landstad. Katalogisert Ms.fol. 1804:a.
- Magnus Brostrup Landstads samling av dokumenter omkring Draumkvedet. Katalogisert Ms.fol. 1803:e.
- Kanselliråd Halvor Andersens (1745–1810) arkiv er systematisk gjennomgått for middelalderbrev, og det vi har oversikt over er blitt katalogisert. Katalogisert Ms.4° 2759.

Magnus Rindal, Bjørg Dale Spørck og to assistenter fortsetter arbeidet med den nye tekstkritiske utgaven av kong Magnus Lagabøters landslov, som skal være ferdig som manus ved utgangen av 2017.

 

Diskusjon om aktiviteten i Norge

Efter spørgsmål fra HB præciserede OH at headerne under udarbejdelse af Karl G. Johansson er almindelige (minimale) TEI-headere. OE berettede i samme forbindelse at de transskriberede håndskrifter, der er transskriberet på facs- og dipl-niveau og i alt udgør omkring 300.000 ord, alle er valide, men at der fortsat er visse problemer relateret til entiteter.

Rådet diskuterede kort hvordan man kan øge hastigheden ved lemmatisering og morfosyntaktisk analyse, og AK fremhævede det frugtbare i først at foretage en automatisk normalisering.

AK spurgte om status for diplomteksterne i Menotec-projektet. CE kunne ikke fastsætte en egentlig tidsramme for publicering i arkivet, men bemærkede at de ikke-lemmatiserede diplomer af tekniske årsager står først for tur.

I relation til Espen Karlsens kommende projekt understregede OH at Menota meget gerne tager imod tekster på latin, hvorved arkivet kan blive en af flere publiceringskanaler.

AK nævnte problemer med visning af artikler i Fritzners ordbog. CE påtog sig at ordne det, hvilket skete inden mødets afslutning. I relation til Fritzners ordbog kunne CE endvidere oplyse at ordbogen vil blive konverteret til TEI P5's dictionary format. Der arbejdes desuden på at få lov til at publicere fjerde bind af ordbogen, et bind som allerede foreligger i xml-format.

 

Sverige

Rapportene fra Sverige er innsamlet av Marco Bianchi.

 

Svenskt Diplomatarium, Riksarkivet (rapport ved Sara Risberg)

I serien och forskningsprojektet Det medeltida Sverige har under året två häften utkommit: 1:10 Uppland, Tiundaland: Håbo härad och Sigtuna stad (Annika Björklund); 4:6 Småland, Ydre härad (Christian Lovén). Häftena kan beställas via http://webbutik.riksarkivet.se/se/. Upplandshäftet finns också tillgängligt i pdf via http://riksarkivet.se/utgivning-dms.

Häfte 4 i volym 11 av Diplomatarium Suecanum med breven från 1379 har utkommit.

På Riksarkivet har nu samtliga handskriftsvolymer i serien "Codices A" skannats och finns fritt tillgängliga (abonnemangsfria) via söktjänsten (http://sok.riksarkivet.se/nad).

Svenskt Diplomatariums huvudkartotek över medeltidsbreven (SDHK, http://sok.riksarkivet.se/sdhk) har genomgått en stor förvandling. Den gamla databasen har gått i graven, och varje 'post' består nu i stället av en enskild xml/tei-fil, som indexeras och blir sökbar på i stort sett samma vis som tidigare. För användaren märks förändringen framför allt i postvisningen, som nu har ett helt nytt utseende. För SDHK-redaktören har arbetet underlättats väsentligt, och uppdateringar kan ske betydligt snabbare och smidigare än tidigare.

Kungl. Vitterhetsakademien och Riksbankens jubileumsfond har beviljat medel för ett treårigt projekt kallat TORA (TOpografiskt register på RA). Syftet är att knyta samman databaser kopplade till historiska bebyggelser genom koordinatsättning. I projektet ingår bland annat en digitalisering av DMS (Det medeltida Sverige). Läs mer på http://riksarkivet.se/nyheter-och-press?item=108498.

Riksarkivet stänger för ombyggnad den 1 september och kommer att vara stängt till den sista september 2016. Se http://riksarkivet.se/nyheter-och-press?item=108727.

 

Språkbanken, Göteborgs universitet (rapport ved Gerlof Bouma)

I projektet MATHiR (2014–2016/7, Stiftelsen Marcus och Amalia Wallenbergs minnesfond) fortsätter utvecklingen av NLP-verktyg för fornsvenskan. Utvecklingsarbetet inkluderar också manuell annotering av fornsvensk text enligt PROIEL/Menotec-riktlinjerna för morfosyntaktisk annotering.

Eftermiddagen 5 oktober 2015 organiserar Språkbanken sin årliga höstworkshop, denna gång med tema språkhistoriska resurser. Samma vecka organiseras också workshopen Grammaticalization meets Construction Grammar vid institutionen för svenska språket i Göteborg.

 

Uppsala universitet (rapport ved Lasse Mårtensson)

Arbetet inom projektet Sökning och informationsutvinning i stora samlingar handskrivna historiska dokument (Vetenskapsrådet) har fortgått, bl.a. med deltagande i större bildanalytiska konferenser samt ett antal publikationer. Samma projektgrupp har dessutom under sommaren beviljats ytterligare projektmedel, denna gång för ett projekt inom digital paleografi. Gruppen tilldelades 13,5 miljoner SEK från Riksbankens jubileumsfond (deras jubileumsutlysning Nya utsikter för humaniora och samhällsvetenskap). Projektet kommer att pågå 2016-2020. Materialet i projektet kommer inledningsvis att vara de medeltida svenska diplomen.

I september 2014 släpptes en ny version av Samnordisk runtextdatabas. Databasen har utökats med många nya inskrifter och den befintliga informationen har rättats och kompletterats på otaliga punkter.

 

Kungliga biblioteket (rapport ved Patrik Granholm)

KB har tillsammans med Uppsala universitetsbibliotek beviljats medel för ett treårigt projekt med målet att katalogisera och digitalisera de fornsvenska handskrifterna vid respektive bibliotek. I projektet deltar även medeltidsforskare från Centrum för medeltidsstudier vid Stockholms universitet som bl.a. kommer att studera samband mellan handskrifterna och hur miljöer och metoder såg ut vid framställningen av dem. För mer information, se http://www.kb.se/aktuellt/nyheter/2015/Sveriges-medeltida-handskrifter-lyfts-fram-i-ljuset/.

Under de senaste åren har några av KB:s fornsvenska handskrifter digitaliserats och gjorts tillgängliga i World Digital Library (http://www.wdl.org/en/search/?institution=national-library-of-sweden), bl.a. Äldre Västgötalagen (B 59 och B 193), den fornsvenska översättningen av heliga Birgittas uppenbarelser (A 5a, A 5b, A 33), samt "Birgitta-autografen", ett koncept till uppenbarelserna i Birgittas egen hand (A 65). Inom kort kommer även "Pentateukparafrasen", den fornsvenska översättningen av de fem Moseböckerna (A 1), samt en isländsk legendsamling (Isl. Perg. Fol. 2) att finnas tillgängliga i WDL. Bildmaterialet för dessa samt ytterligare handskrifter finns även på https://data.kb.se/datasets/2015/01/fornsvenska/.

 

Svenska fornskriftsällskapet (rapport ved Lasse Mårtensson)

Svenska fornskriftsällskapet har levererat samtliga sina skrifter till Litteraturbanken i Göteborg för digitalisering. Samtliga dessa band kommer således att vara tillgängliga i digital form på denna plats. Detta kommer att innebära att nytryck av sällskapets skrifter inte kommer att genomföras i samma utsträckning som tidigare.

 

Diskusjon om aktiviteten i Sverige

AK oplyste at han var bekendt med at Patrick Åström har fået midler til et projekt der skal sørge for katalogisering af fornsvenske håndskrifter. Det har efterfølgende vist sig at der er tale om det i redegørelsen fra Kungliga biblioteket nævnte katalogiseringsprojekt.

I relation til det nye projekt om digital palæografi nævnte AK hvad der synes at være et lovende projekt inden for rammerne af OHR (Optical Handwriting Recognition), transkribus.eu.

IV fremhævede at hendes deltagelse i mødet vidnede om at Linnéuniversitetet på trods af udskiftning i staben fortsat er meget interesseret i at knytte an til menotisk aktivitet.

I relation til aktiviteten i Sverige blev Selskab for Østnordisk Filologi fremhævet som et interessant forum, og OH opfordrede folk med interesse for østnordisk filologi til at indmelde sig i selskabet.

 


4. Morfologiske og leksikografiske søk i Menota-arkivet

Menota-arkivet tilbyr avanserte morfologiske og leksikografiske søk i de annoterte tekstene. Men det har vist seg vanskelig å oppnå en fullgod funksjonalitet. Det er flere grunner til dette, og møtet bør bruke tid på å diskutere hvordan denne saken best kan løses.

CE påtog sig hurtigst muligt at lave et testgrænsesnit der muliggør mere avanceret søgning i arkivets tekster ved bedre udnyttelse af Corpus Workbenchs indbyggede muligheder. CE vil melde tilbage når en testside er sat op, så flere kan teste systemet og komme med synspunkter på funktionaliteten.

 


5. Tekstkodingskurs

Det har de siste par årene vært avholdt tekstkodingskurs ved Háskóli Íslands for en gruppe av utenlandske studenter. Kursene har vært ledet av Haraldur Bernharðsson, og har hatt deltagelse av flere andre lærere, bl.a. Alex Speed Kjeldsen og Beeke Stegmann (København), Odd Einar Haugen og Robert K. Paulsen (Bergen). Erfaringen med disse kursene har vært gode, og det ser ut til at de kan kanalisere tekster inn i Menota-arkivet.

Innledning ved Haraldur Bernharðsson.

HB orienterede om tidligere kurser i digital tekstkodning, nærmere bestemt: a) kurser i relation til Viking and Medieval Norse Studies og Medieval Icelandic ved Islands Universitet (maj 2015 underviste Haraldur Bernharðsson, Odd Einar Haugen, Robert Paulsen og Beeke Steegmann 19 internationale studerende; marts 2014 underviste Haraldur Bernharðsson, Odd Einar Haugen og Alex Speed Kjeldsen 24 internationale studerende). b) kursus ved Bergens Universitet, foråret 2015 (undervisere: Odd Einar Haugen og Robert Paulsen), c) kurser i relation til den arnamagnæanske sommerskole (ofte, men ikke hvert år) og d) kurser ved Islands Universitet (i 2011 og 2012 i relation til kurset "Skrift og handrit", en workshop om en elektronisk udgave af AM 350 fol, i alt 18 islandske studerende).

HB tilføjede at han kunne forestille sig et lidt længere kursus (5 ECTS) for de studerende i det internationale mastersprogram. AK tilføjede at et sådant kursus eventuelt kunne planlægges således at de to første dage foregår som i de tidligere kurser med en fælles indføring med transskriptionsøvelser (med deltagelse af udenlandske undervisere), mens de studerende herefter kan arbejde på egne projekter i resten af semesteret under vejledning af deres islandske underviser.

GG bemærkede at kurset der tager udgangspunkt i AM 350 fol vil blive genoptaget, hvorved arbejdet på at lave en transskription af hele håndskriftet i xml-format fortsætter.

OH fremhævede det ønskelige i at kunne tilbyde internationale kurser om menotisk tekstopmærkning og noterede at en sådan undervisning mest oplagt kan finde sted som del af de internationale programmer ved Islands Universitet og i forbindelse med den arnamagnæanske sommerskole.

OH fremhævede endvidere det vigtige i at motivere de studerende ved at vise at teksterne kan publiceres hurtigt i arkivet.

AK påtog sig at tale med sine kolleger på AMS, herunder afdelingslederen, om mulighederne for at tilbyde et XML-kursus i forlængelse af sommerskolen 2016. I den forbindelse skal mulighederne for kreditering i form af ECTS-point ligeledes undersøges.

HB oplyste at der i modsætning til de seneste år grundet forskningsorlov ikke vil blive udbudt et tekstkodningskursus i Reykjavík i forårssemesteret 2016.

 


6. Oversettelser i arkivet

Som det ble orientert om på det forrige rådsmøtet under sak 6, åpner Menota nå for publisering av oversettelser. Siden det forrige møtet har det vært en god utvikling i saken, og det er nå mulig at en større samling oversettelser vil bli publisert på Menota-sidene.

Innledning ved Alex S. Kjeldsen.

AK berettede at Jens Peter Ægidius' oversættelse af Jóns saga helga næsten er klar til publicering som den første oversættelse. Det vil formentlig ske i begyndelsen af september måned 2015.

AK udleverede et støtteark som opridsede de vigtigste forhold relateret til det simple opmærkningsformat som finder anvendelse ved publicering af oversættelser på Menotas hjemmeside. Støttearket kan downloades herfra.

AK fortalte endvidere om det i statusrapporten fra Danmark omtalte projekt om oversættelse af samtlige fornaldarsagaer til dansk. Projektet indebærer at oversættelserne både udgives i bogform hos Gyldendal og som pdf/html-fil på Menotas hjemmeside. Denne publiceringsstrategi er en direkte konsekvens af at man i ansøgningen om midler til projektet for at forbedre støttemulighederne har understreget at oversættelserne vil blive gjort tilgængelige under en "open access" model. Menota ser gerne at oversættelserne gøres tilgængelige hos Menota i takt med at de enkelte trykte bind publiceres.

Inden publiceringen af Salvesens oversættelse af Gammalnorsk homiliebok skal potentielle licensproblemer afklares. OH har tidligere skrevet til forlaget, men har intet hørt. Han vil derfor skrive igen og i den forbindelse også tilbyde forlaget en xml-version af oversættelsen.

OH vil sende sin oversættelse af "Niðrstigningar saga" til AK i det på det omtalte støtteark skitserede format, hvorefter AK kan foretage den endelige tekniske tilpasning med genering af html- og pdf-filer.

 


7. Nye middelalderlige tegn

Medieval Unicode Font Initiative har sørget for at en rekke middelalderlige tegn har fått en plass i Private Use Area i Unicode, og en rekke tegn har også kommet inn i den offisielle standarden. På et fontmøte som skal holdes i Bergen i 9.-10. september i år vil nye tegn bli diskutert, og eventuelle ønsker kan derfor meldes inn og diskuteres på Menotas rådsmøte. Planen er at det skal publiserest en fjerde (og trolig siste) versjon av MUFI Character Recommendation, og at fonten Andron Scriptor Web skal utvides med disse nye tegnene.

Innledning ved Odd Einar Haugen.

OH opfordrede til at man melder hurtigst muligt (senest 7/9-2015) tilbage om middelaldertegn som man mener at have behov for, men som ikke findes i seneste version af MUFIs character recommendation (version 3). Det vil formentlig ikke mindst handle om tegn fra østnordiske kilder.

AK påtog sig at skrive til en række østnordiske miljøer for eventuelle forslag til manglende tegn.

 


8. Lisens for tekster i arkivet

I de siste årene har det kommet stadig sterkere krav om open access publisering av forskningsresultater. Dette er et krav innenfor EUs Horizon 2020, og mange nasjonale forskningsråd stiller også dette som et krav. Det finnes flerer typer av lisenser som er aktuelle, og tiden er nå kommet for at Menota tar stilling til en revisjon av sin deponeringsavtale og fastsetter hvilken type av lisensavtale som man vil anbefale.

Innledning ved Alex S. Kjelden.

På baggrund af et støtteark (som kan downloades herfra) redegjorde AK for en række forhold relateret til "open content", herunder navnlig Creative Commons licenser, som i dag er de facto standarden for licensering af denne type indhold.

Rådet nåede frem til at transskriptioner skal publiceres under en CC BY-SA licens (samme licens som anvendes af eksempelvis Wikipedia). Det vil også være den anbefalede licens for oversættelser, men hvis oversætterne har vægtige grunde til at publicere oversættelserne under en af de fem øvrige Creative Commons licenser, vil det være muligt. Oversætterne bør dog i givet fald gøres opmærksomme på de potentielle ulemper ved ND- og NC-varianter af CC-licenser.

Alle bidragsydere til eksisterende tekster i arkivet skal kontaktes for at få tilsagn om publicering under en CC BY-SA licens. Arbejdet deles mellem styrets medlemmer, således at styremedlemmerne er ansvarlige for at kontakte bidragsyderne fra deres respektive land.

Rådet blev enige om at der skal laves et appendiks til den eksisterende "access agreement", hvoraf det fremgår af teksterne publiceres under den pågældende licens.

 


9. Demonstrasjoner

I den grad det er tid til det, er det flere av deltagerne som gjerne vil demonstrere ulike verktøyer for tekstkoding og annotering. Interesserte kan melde fra til lederen av arkivet.

Det ble ikke tid til å gjennomføre noen demonstrasjoner. Imidlertid møttes noen av deltagerne kvelden før rådsmøtet og fikk da tid til å gjennomføre noen demonstrasjoner og andre diskusjoner: Haraldur Bernhaðsson, Alex Speed Kjeldsen, Christian-Emil Ore, Odd Einar Haugen og Marco Bianchi (på skype fra Uppsala).

 


10. Eventuelt

Det var ingen saker under eventuelt

 


Tidspunkt for neste rådsmøte

Næste rådsmøde afholdes i Sverige, og arrangør bliver formentlig Riksarkivet i Stockholm. Forslag til dato: 26.08.2016

 

Alex Speed Kjedsen (referent)

25.08.2015


Tilbake til hovedsiden

Opprettet 17.08.2015. Sist oppdatert 25.08.2015. Vevsjef.