Innkalling til rådsmøte for Menota, København 03.09.2010

Protokollering av de frammøtte representantene, inkl. eventuelle observatører. Vurdering av beslutningsdyktighet. Valg av ordstyrer og referent.

 

Referat fra forrige rådsmøte:

• Rådsmøte, Oslo 27.08.2009

 

Diskusjon på grunnlag av innsendte rapporter fra hvert av medlemslandene.

Danmark

• Det Danske Sprog og Litteraturselskab (DSL)

Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs middelalder- og renæssanceprojekter har en fælles portal: http://middelalderogrenaessance.dk. Portalen omfatter følgende projekter: Diplomatarium Danicum, Gammeldansk Ordbog, Studér Middelalder på nettet og Renæssancens Sprog i Danmark.

Diplomatarium Danicum

Første ansøgningsperiode for 5. række (1413-1450) er ved at være tilendebragt. I løbet af efteråret vil således den første portion tekster udkomme på nettet. Vi skal i løbet af september udfærdige en ny ansøgning til Carlsbergfondet. Hvor vidt vi kommer til at søge om 1, 2 eller 3 år er endnu ikke afklaret. Én ting er dog sikker, nemlig at vi ønsker at fortsætte med en tematisk arbejdsdeling, som i perioden 2008-2010 har vist sig meget givende. Temaerne vil forblive de samme: 1) dansk diplomsprog, 2) social- og retshistorie i forbindelse med periodens centralistiske tendenser, 3) konflikten om Sønderjylland og 4) TEI og netpublicering.

Gammeldansk ordbog

Som det tidligere er rapporteret, er Gammeldansk Ordbogs ca. 1 mio. store seddelsamling digitaliseret. Den lægges på nettet i et interface, der præsenterer en række avancerede søgemuligheder. Som udgangspunkt var det tanken kun at operere med søgning på opslagsord. Men med udlæggelsen af ordbogens meget omfattende og detaljerede kildeliste er det blevet muligt at søge både på opslagsord og på kildeartikel. Ved at koble oplysningerne i kildelistens artikler med kildeforkortelserne på den enkelte seddel er der åbnet for en række avancerede søgninger. Disse inkluderer parametrene kronologi, emneområde og kilde eller kildegrupper, og søgninger på kildeartikel kan målrettes perioder og emner. Forudsætningen for de avancerede søgninger er, at kildebetegnelserne på sedlerne er genkendt korrekt, og derfor lægges der i øjeblikket mange kræfter i at forbedre kildegenkendelsen. Samlingen præsenteres senere på året sammen med en revideret version af Studér Middelalder på Nettet.

Renæssancens Sprog i Danmark

Hjemmesiden renaessancesprog.dk, omfattende en ordbogsbase (7 forskellige ordbøger mellem dansk og latin fra 1510 til 1626 i søgbar form) og en tekstbase (dansk og latinsk tekstkorpus, 1500-1700) har været tilgængelig siden primo 2009. Siden da er tekstbasen blevet udvidet med en række centrale tekster, såvel danske som latinske, og flere er på vej.

• Ordbog over det norrøne prosasprog (ONP)

ONP har i de forløbne 12 måneder færdiggjort første fase af det igangværende digataliseringsprojekt. På http://dataonp.hum.ku.dk/index.html findes

- ordliste
- artiklerne i de trykte bind ONP 1-3 (a - em; 1995-2004), som kan søges i forhold til de opslagsord disse bind indeholder
- samtlige bag de publicerede artikler liggende citater, dvs. såvel benyttede som ikke benyttede citater; for hvert opslagsords vedkommende kan fjernbrugeren vælge mellem at få citaterne fremvist i kronologisk rækkefølge eller alfabetisk i forhold til kildeteksternes signaturer
- alle håndskrevne ordbogssedler til det derpå følgende materiale (fra en i alfabetet) i fotografisk form; enkelte citater foreligger tillige i indtastet form; ca. 1/3 af seddelmaterialet repræsenterer nu forældede udgaver, men alle henvisninger er opdateret, så der henvises til de kurante ved ONP benyttede udgaver; citaterne er, hvor muligt, linket til en fotografisk gengivelse af den side i den trykte udgave af vedkommende tekst, hvorfra ordbogssedlen er excerperet; for hvert opslagsords vedkommende kan fjernbrugeren vælge mellem at få citaterne fremvist i kronologisk rækkefølge eller alfabetisk i forhold til kildeteksternes signaturer
- en beskrivelse af ONP’s ortografiske norm (pdf)
- signaturregister, håndskriftregister og bibliografi som i ONP Registre // Indices (1989) med opdatering som i ONP 1-3 : Nøgle // Key (2004)

Anden fase af digitaliseringsprojektet er i gang; de første resultater vil blive lagt på nettet i løbet af efteråret 2010; der laves

- strukturudkast til verber og præpositioner
- udkast til semantisk inddeling af ikke-sammensatte substantiver på kun ét metasprog (enten dansk eller engelsk), udarbejdet af kun én redaktør

• Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (INSS), Københavns Universitet

Dorthe Duncker og Hanne Ruus er ansvarlige for arbejdspakke 2.3 i DK-CLARIN - se under http://duds.nordisk.ku.dk/forskning/dk-clarin/. De ældste tekster her er tæt på middelalderen. Hanne Ruus vil gerne orientere om DK-CLARIN på Menota-mødet hvis det har interesse.

• Den Arnamagnæanske Samling, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet

I forbindelse med DARIAH projektet er der blevet lavet en elektronisk udgave (transskriptioner, billeder, metadata) af håndskrifterne AM 366-371 fol., som indeholder tegninger af runesten og andre indskrifter i Danmark og Norge, med tilføjede topografiske oplysninger på dansk, samt transskriptioner. Udgaven bliver lagt ud på nettet snarest muligt; XML-filerne kunne indgå i Menotas arkiv.

Der arbejdes videre på den elektroniske katalog over AM-samlingen (se www.handrit.is).

Flere XML-baserede udgivelsesprojekter er undervejs, bl.a. Hrólfs saga kraka, Sörla saga sterka, Marine Jespersdatters bønnebog, Sagan af Skanderbeg.

 

Island

• Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum

1. ENRICH (European Networking Resources and Information Concerning Cultural Heritage)

Projektet ENRICH (for håndskriftkatalogisering og -digitalisering) – som Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum, Landsbókasafn Íslands - Háskólabókasafn og Den Arnamagnæanske Samling deltog i – var et projekt finansieret af det europæiske eContent+ program (se nærmere referatet fra sidste års møde i Oslo). Projektet startede 1. december 2007 og det blev afsluttet den 30. november 2009. Resultatet af den norrøne del af projektet blev en elektronisk katalog over 5.010 håndskrifter af de ca. 18.000 som findes i samlingerne; denne katalog findes på hjemmesiden www.handrit.is. På hjemmesiden er også digitaliserede billeder af 235.798 håndskriftsider fra 997 håndskrifter. I de næste år vil man fortsætte katalogiseringen af håndskrifter og lægge digitaliserede billeder ind.

2. Codex Regius af den ældre Edda

Projektet omkring Codex Regius af den ældre Edda er nu næsten færdigt, og det forventes afsluttet nu til efteråret. I første omgang vil der blive udgivet en CD (eller DVD), men forhåbentlig vil man, når de økonomiske omstændigheder bliver bedre, kunne trykke en del af materialet fra CDen/DVDen og gøre den lemmatiserede konkordance tilgængelig på Internettet.

3. Projekt: Metrik, grammatik, syntaks og pragmatik i poesi-tekster.

Dette projekt var nævnt i sidste års rapport. Eddakvadernes xml-tekst har været indlæst i databasen.

 

Norge

• Menotec-prosjektet, Universitetet i Oslo og Universitetet i Bergen

Så langt i 2010 har mye norsk materiale fra 1100- og 1200-tallet blitt transkribert.

Maria Bratlie har transkribert de gamle norske fragmentene AM 315 fol e-l (med visse reservasjoner for statusen til disse fragmentene), AM 655 4to og GKS 1347 4to. For tiden arbeider hun på den vanskelige teksten i AM 114 a 4to (En tale mot biskopene).

Anna Horn har transkribert de tre lovhåndskriftene AM 56 4to, AM 302 fol og DG 8 (landsloven). Hun har nå begynt på ytterligere et lovhåndskrift, Holm perg 30 4to.

Ann Kristin Wangen har korrekturlest transkripsjoner etter blyantavskrifter av diplomatariet.

Odd Einar Haugen og Fartein Øverland har begynt utviklingen av retningslinjer for morfologisk og syntaktisk annotasjon av Menotec-materialet på grunnlag av de tilsvarende retningslinjene for PROIEL-prosjektet. Retningslinjene har vært drøftet på et arbeidsmøte i Oslo (april 2010) og vil på nytt bli drøftet på et arbeidsmøte i september 2010. "Tveggja elskanda ljóð" i Strengleikar har vært annotert syntaktisk som en første prøve på dette arbeidet. Fra islandsk side har Haraldur Bernharðsson og Eiríkur Kristjánsson deltatt i arbeidet.

Fartein Th. Øverland har sluttført sammenstillingen av oppslagsformene i Gammelnorsk Ordboksverk (på grunnlag av de gamle kartotekkortene, som ble dataført i regi av Dokumentasjonsprosjektet på 1990-tallet) og Fritzners ordbok (dataført ved EDD i Oslo) med lemmalisten i Ordbog over det norrøne prosasprog. I de to første kildene er det nesten 50.000 oppslagsformer, og hver av disse er sammenstilt med de tilsvarende oppslagsformene i lemmalisten til ONP, så langt det har vært mulig å gjøre en sikker identifikasjon. Det dreier seg om kanskje 10 % av oppslagsformene, og problemet med identifikasjonen er da kommentert i hvert enkelt tilfelle. Denne listen vil være til stor hjelp for den praktiske koordineringen mellom disse tre kildene i forbindelse med søk og tilknytning til ordboksressurser. Denne listen er tilgjenglig for de som ønsker å bruke den.

Videre har Fartein Th. Øverland gått gjennom diplomtekster fra Gammelnorsk Ordboksverk for perioden 1175-1308 og korrekturlest den morfologiske annotasjonen i disse. Dette er er stort materiale (drøyt 65.000 ord), der han så langt har gått gjennom ca. 7.000 ord (perioden 1175-1275). Fra ca. 1275 stiger antall ord sterkt, slik at det for perioden 1275-1300 kommer til ytterligere ca. 28.000 ord.

Odd Einar Haugen har ledet arbeidet med å utforme et notat om den bibliometriske verdien av vitenskapelige utgaver.
Notatet er nå klart og omtalt her: Vurdering av tekstutgaver (15.04.2010).

• Riksarkivet, Oslo

Mette Ekker arbeider med å konvertere utgåva til Gustav Indrebø av Gammalnorsk homiliebok (AM 619 4to) til XML etter Menota-standarden.

Reidar Astås si Stjórn-utgåve kom ut i slutten av 2009, i to bind på til saman omlag 1460 sider.

Regesta Norvegica bd. IX, ved Gunnar Pettersen, kom ut i juli 2010, og femner 786 sider.

Diplomatarium Norvegicum bd. XXIII, ved Tor Ulset, er sendt til ombrekking, og kjem rimelegvis ut i bokform i løpet av hausten 2010.

Den nye medarbeidaren Arnhild Aasen er så vidt starta med arbeidet med Regesta Norvegica bd. XI (dekker 1430-åra), medan Gunnar Pettersen har starta tilsvarande arbeid med Regesta Norvegica bd. X, som skal dekka 1420-åra.

Jo Rune Ugulen er i gang med arbeidet med tilfanget til to band (bd. XX og XXIV) av Diplomatarium Norvegicum. Band XX vil ta opp igjen Alexander Bugges eine hefte av det bandet (alt som kom i si tid), og supplera dette med andre utanlandske kjelder til norsk historie, inkludert dei avskriftene som Bugge sjølv gjorde i England men som han ikkje nådde å få publisert. Band XX vil såleis primært innehalda latinske og framandspråklige (ikkje-nordiske) brev, samt at det etter planen skal inkludera eit felles namne- og sakregister til band XIX og XX. Band XXIV vil innehalda primært norsk- og nordiskspråklege brev, som vil hentast frå norske og nordiske repositorier.

• Nasjonalbiblioteket, Oslo

Bjørg Dale Spørck har publisert sin oversettelse av de nyere norske kristenrettene i Thorleif Dahls kulturbibliotek.

Bokprosjektet Latin Manuscripts of Medieval Norway — Studies in Memory of Lilli Gjerløw med bidragsytere fra flere land (England, Island, Norge, Sverige og USA) med Espen Karlsen som redaktør, er nå i sluttfasen og vil komme ut i Nasjonalbibliotekets nye skriftserie Nota bene.

 

Sverige

Svenska fornskriftsällskapet bestod den 31 december 2009 av 504 medlemmar, varav 119 ständiga och 385 årligen betalande. Åtta nya ständiga medlemmar har tillkommit under året. Medlemsantalet har ökat med 25 från föregående år.

I samband med årsmötet höll Börje Westlund ett föredrag med titeln "Ur Svenska fornskriftsällskapets annaler. Med anledning av en 50-årshistorik".

Under året har sällskapet omtryckt Heliga Birgittas originaltexter (band 90) samt nytryckt Ulrika Djärvs avhandling Fornsvenskans lexikala kodifiering i Söderwalls medeltidsordbok (band 91). – Sällskapets bokdepå omfattade vid årets slut cirka 31.600 volymer.

På utgivningslistan stod vid årets slut följande arbeten i de svenska serierna, här nämnda i bokstavsordning efter utgivare/författare:

Kristina Gyllenstiernas andaktsbok, utg. av Jonas Carlquist
Hedda Gunneng och Börje Westlund, Heliga Birgittas språk
Bengt R. Jonsson (†), Erikskrönikans diktare (med en textutgåva)
Inger Lindell, Brev i Vadstena klosters arkiv 1368–1375
Börje Westlund, Svenska fornskriftsällskapet 1944–1993. Historik
Schacktavels lek, utg. av Per-Axel Wiktorsson
Per-Axel Wiktorsson, Medeltida teckenspråk. Tre handskrifter från svenskt område berättar
Lars Wollin (utg.), Jöns Budde – en volym med symposiehandlingar parallelltryck tillsammans med Åbo Akademis Förlag)
Patrik Åstöm, Vattenmärken i svenska medeltida laghandskrifter och i Uppsala universitetsbiblioteks medeltida pappersbrev

 

Menota er et virtuelt arkiv, men det må også ha en fysisk lokalisering. Inntil nå har det vært lokalisert ved den oppdragsfinansierte avdelingen Aksis i tilknytning til Universitetet i Bergen. Nå er imidlertid Aksis (eller Uni Digital som det heter fra 1. januar 2010) under så stor omlegging at det kan bli aktuelt å flytte arkivet til Oslo. Dette skjer innenfor det nye infrastrukturprosjektet Menotec, som er et samarbeid mellom fagmiljøene i Oslo og Bergen. På denne bakgrunnen bør vi diskutere hvordan ressursene i Menota kan sikres best mulig, og i hvilken grad vi ønsker å gjøre dem offentlig tilgjengelige under avtaler av typen General Public License eller Creative Commons.

• General Public License

• Creative Commons

 

Spørsmålet om normalisering av norrøne tekster ble tatt opp på rådsmøtet i Oslo 27. august 2009 under sak 4, og det ble da oppnevnt en arbeidsgruppe bestående av Helle Degnbol (leder), Alex S. Kjeldsen, Haraldur Bernharðsson, Christian-Emil Ore og Odd Einar Haugen. Denne arbeidsgruppen holdt et møte i København 20. november 2009 og har i etterkant diskutert saken på e-post.

• Referat fra møtet i arbeidsgruppen, 20. november 2009.

Odd Einar Haugen har seinere meldt fra at han ikke har kapasitet til å delta i arbeidsgruppen, men at han kan ta på seg å redigere de kapitlene i The Menota Handbook der resultatene av arbeidet skal legges fram.

Mandatet for arbeidsgruppen var formulert svært åpent på rådsmøtet 27. august 2009, og det er derfor behov for et klarere mandat. Etter at Odd Einar Haugen har trådt ut av arbeidsgruppen, bør det dessuten åpnes for at gruppen kan utvides med en eller flere nye medlemmer.

På denne bakgrunnen blir følgende forslag reist overfor rådet:

1. Arbeidsgruppen for normalisering av tekster i Menota fortsetter under ledelse av Helle Degnbol, og med medlemmene Alex S. Kjeldsen, Haraldur Bernharðsson og Christian-Emil Ore. Arbeidsgruppen får fullmakt til å ta inn flere medlemmer, om den finner det tjenlig. Odd Einar Haugen trer ut av arbeidsgruppen, men redigerer de kapitlene i The Menota Handbook der resultatene av arbeidet skal legges fram.

2. Arbeidsgruppen skal sette opp retningslinjer for normalisering av norrøne tekster med sikte på at de kan legges fram i The Menota Handbook. Normalisering omfatter to områder:

2.1. Normalisering av oppslagsformer (lemmata) i Menota-arkivet. Kap. 8.6 i The Menota Handbook slår fast at ortografien bør følge Ordbog over det norrøne prosasprog, men erfaringer fra flere brukere viser at det er en del problemer knyttet til ONPs normal, bl.a. at den ennå er i forandring. På denne bakgrunnen bør arbeidsgruppen finne fram til rutiner som sikrer stabilitet i normaliseringen.

2.2. Normalisering av løpende tekst i Menota-arkivet. Dette forholdet er ikke behandlet i kap. 8.6 i The Menota handbook, som bare tar for seg normalisering av oppslagsformer (emnet for kapitlet er lemmatisering). Som kjent finnes det flere retningslinjer for normalisering av norrøn tekst, bl.a. de som ligger til grunn for serien Íslenzk fornrit og de som har vært brukt i Gammelnorsk Ordboksverk. Arbeidsgruppen bør ta sikte på å kartlegge og sammenlikne de mest anvendte retningslinjene for normalisering av norrøne tekster. Videre bør arbeidsgruppen også diskutere om det er tjenlig å anbefale en bestemt form for normalisering av norrøne tekster i Menota-arkivet.

 

Menota er i dag et rent tekstarkiv, som foreløpig bare har knyttet til seg én ekstern ressurs, Fritzners ordbok. Men vi bør vurdere å knytte til oss flere ressurser, som f.eks. kataloger, fotografiske faksimiler av tekstene og gjerne også oversettelser. Et første skritt kunne være å knytte seg til eksisterende ressurser, som den nye nettbaserte katalogen over norrøne håndskrifter, hvor det etter hvert vil bli lagt til faksimiler.

• handrit.is

En mulig kandidat for et prøveprosjekt ville være Gammelnorsk homiliebok i AM 619 4to. Dette håndskriftet har allerede en fyldig kataloginnførsel i handrit.is (fra Kålunds katalog). En menotisk XML-fil basert på Indrebøs utgave er under utarbeidelse i Oslo, og, om Den Arnamagnæanske Samling stiller seg positiv, burde det være mulig å få lagt ut faksimiler av håndskriftssidene.

 

Det er stor aktivitet ved flere institusjoner i Menota-nettverket, og det vil alltid være lokale initiativer som Menota kan gi sin allmenne støtte. Men vi bør også diskutere felles planlegging av prosjekter innenfor større rammer, kanskje særlig EU-rammer. For tiden er det langsiktige infrastruktursamarbeidet i CLARIN under oppbygging i en rekke europeiske land, og det er et samarbeid hvor Menota passer godt inn.

• CLARIN